Downloads og interaktive øvelser i denne sektion drejer sig om helsætningsanalyse.
De passer til det, du kan læse i modul 4 på siderne 39-46 i bogen, og er et yderligere supplement til øvelserne på siderne 60-62.
Her kan du downloade oversigtsskemaerne over sætningstyper og ledsætningstyper fra siderne 43-44 i printervenligt A4-format:
Oversigt over overordnede sætningstyper (i rtf-format)
Oversigt over ledsætningstyper (i rtf-format)
Øvelse i bestemmelse af hoved- og ledsætninger
I den interaktive øvelse herunder kan du træne dig i at kende forskel på hovedsætninger og ledsætninger og i at bestemme ledsætningers ledfunktion.
Quizøvelse i hoved- og ledsætninger
Vejledning til quizøvelse i hoved- og ledsætninger: Øvelsen er en quiz/multiple choice-øvelse, hvor du under hver opgave præsenteres for tre svarmuligheder, hvoraf kun én er rigtig. Du skal klikke på et af de firkantede felter med spørgsmålstegn i for at vælge dit svar. Du kan gå frem og tilbage mellem spørgsmålene i øvelsen ved at klikke på pilene over opgaven. Du kan få alle spørgsmål vist på én gang ved at klikke på "Show all questions". Hver gang du har valgt et svar, kommer der en boks frem, der fortæller, om det er rigtigt eller forkert.
Kommaøvelser
I de fem øvelser herunder kan du øve dig i placeringen af grammatisk komma.
Vejledning til kommaøvelserne: I samtlige fem øvelser bliver du præsenteret for en helsætning, hvor der er byttet rundt på både ord og tegn. Det gælder om at anbringe ord og tegn i den rigtige rækkefølge. Klik på et ord for at vælge det. Fortryder du og vil hellere vælge et andet, klikker du på "undo". Hvis du finder ud af, at du skal starte forfra med sætningen, klikker du på "restart". Man kan få hjælp ved at klikke på "hint". Når man mener at have sat sætningen rigtigt sammen og placeret punktum og komma rigtigt, klikker man på "check". Hvis hele sætningen ikke er rigtig, får man at vide, hvor meget man har sat rigtigt sammen, og de ord, man skal omordne, falder ned igen.

